I seneste blogindlæg skrev jeg om hestens forpart – om muskelslyngen som forbenene sidder fast på kroppen med, og om de ‘huller’ bag skuldrene som mange heste døjer med.

Som en fortsættelse på indlægget, kommer jeg her ind på, hvorfor ‘hullerne’ opstår, og hvad du som rytter kan og bør gøre ved dem.

Undgå at forværre problemet

Er du en af dem som har spottet, at din hest ikke ser helt ud, som den burde i sin forpart?
Så er du med sikkerhed nysgerrig efter at vide, hvad du kan gøre for at løse problemet.

For hænger hesten i slyngen, er det et problem som kan og bør løses. Men inden du begynder at lægge en masse ridetimer i at få styrket din hest, så er det vigtigt at sikre sig, at den rent faktisk kan aktivere de rette muskler. Ellers risikerer du bare at ride dig til flere og større problemer.
Derfor er du nødt til at få styr på de ting som er afgørende for, om din træning kan lykkes, og for at problemet ikke bliver tilbagevendende.

Tegningen med to forparter illustrerer hestens bringe set forfra. De vandrette streger viser toppen af hestens skulderblad, og går ligeledes gennem skulderleddet. Som det ses på tegningen, er hesten til venstre bredere i bringen og har løftet brystkassen og ryggen op mellem forbenene, hvorimod hesten til højre hænger i sin muskelslynge, og har derfor ikke kroppen løftet op mellem forbenene.

Typiske årsager til manglende styrke i muskelslyngen

Selvom heste er forskellige, og derfor ikke altid har præcis de samme årsagssammenhænge til deres problem med muskelslyngen, oplever jeg, at der alligevel er nogle fællestræk som går igen hos hestene. Der er især tre faktorer, som går igen hos de heste jeg møder, som tiltrods for træning alligevel ikke formår at styrke muskelslyngen tilstrækkeligt, og derfor hænger i den.

En inaktiv overlinje

For at muskelslyngen skal kunne komme til sin ret og arbejde, kræver det også, at hele hestens overlinje, altså ryggen, kan bevæge sig korrekt.

Der vil oftest være tale om flere led med nedsat eller låst bevægelighed, som vil forhindre hestens krop og muskulatur i at arbejde optimalt og dermed også i at kunne vægtoverføre fra forpart til bagpart. Mangel på bevægelse i ryggen kan både være årsag til, at hesten hænger i sin muskelslynge men også en ‘følge’ af det.

Derfor er det vigtigt at sørge for, at hestens overlinje altid har fuld og fri bevægelighed – ellers vil den træning du lægger i den ikke give det rette resultat, fordi kroppen ikke er i en tilstand, hvor den er modtagelig overfor træningen.

Ridetekniske udfordringer

For at hesten kan tage vægt bagtil, skal den (på afspændt vis) kunne bære sit eget hovede og hals. Det kræver muskulær styrke og stabilitet, som vil udvikles korrekt i den proces, hvor hesten gradvist går fra remonte holdning til grandprix.

Jeg oplever, at mange ryttere ikke er klar over den tid, som det rent faktisk tager at udvikle en sund basismuskulatur på hesten, eller har (for) travlt i uddannelsen af deres hest. Det er medvirkende til at hesten i rigtig mange tilfælde samles for hurtigt, og derfor ikke når at få styrken til at samle sig for egen kraft.

Når processen forskyndes og hesten samles for meget og for tidligt, vil det være kompensatoriske muskler (de forkerte) eller rytterens muskler som holder hesten ‘i samling’. Dermed er det ikke hestens egen krop, der aktiverer de muskler, som sørger for at løfte hoved, hals og forpart. Når muskler ikke aktiveres, så bliver de heller ikke stærkere. Derfor vil for tidlig samling ikke udvikle muskelslyngen, eller resten af kroppen, til at bære sig selv. I stedet skabes kompensationer og låsninger, fordi hesten bliver stillet en for svær opgave, i forhold til, hvad dens krop er klar til.

“Når du samler hesten for hurtigt, og dermed forhaster dens uddannelse, vil du komme hurtigere frem, men til det forkerte resultat”

Men det kan være hamrende svært at vurdere, hvad hesten er klar til. Især med de heste som gerne vil ind at ‘putte sig’ langt bag lod, og oftest med knæk midt på halsen. For langt de fleste ryttere vil umiddelbart opfatte det som om, at hesten selv tilbyder ‘at gå i holdning’, og at dens krop derfor er klar til opgaven.
Men det der egentlig sker er, at den mangler styrken til, at kunne klare opgaven korrekt. Som kompensation forkorter den derfor halsen, altså vægtstangsarmen, ved at putte sig og gør derved opgaven mindre krævende for muskulaturen. Desværre medfører denne hoved/hals-position, at hesten ikke får aktiveret de rette muskler som skal til for, at den kan blive stærk nok i forparten, til at løfte sig op og tage mere vægt bagtil.

Hestens muskulatur er en god indikator at gå efter, når det skal vurderes, om den bruger sin krop hensigtsmæssigt. En kantet bagpart, store baglår og en hals der mangler fylde øverst, er blot få af de tegn som indikerer, at hesten ikke bevæger sig korrekt.
Trykninger fra sadlen sænker ryggen

En af de ting som hurtigst kan få hesten til at hænge i sin muskelslynge, og generelt lave rod i hele kroppen, er smerte fra en sadel som ikke passer optimalt. Muskulaturen i sadellejet udvikler sig over tid, og ligeledes bør sadlen justeres jævnligt.
Trykninger i sadellejet vil være medvirkende til, at hesten spænder og presser ryg og brystkasse nedad. Med en overlinje i den position vil hesten ikke kunne svinge i ryggen, fordi den vil være helt eller delvist fikseret nede. Hele hestens bevægemekanisme vil ændres, og der vil komme øget vægt på forparten.
Så selvom måden man træner hesten på ikke fejler noget, så vil presset og ubehaget fra sadlen overskygge, og hesten vil vige fra presset, hvorved ryggen sænkes.

Skader

Har hesten haft en skade, været udsat for et uheld eller haft voldsomme smerter, vil den aflaste og dermed belaste kroppen anderledes end den plejer. Det kan give øget vægt på forparten, eller bare på det ene forben, og dermed være medvirkende til, at hestens kropsholdning ændres. Derfor er det særligt vigtigt med den slags heste, at være ekstra opmærksom på muskelslyngens tilstand, når man påbegynder ridning igen.

Tilbage på sporet

Har man en hest som mangler styrken i muskelslyngen er det vigtigt at sørge for, at de faktorer som kan hindre at træningen giver effekt, ikke er i spil.

  • Hestens krop – bevægelse og træning
    Sørg for at hesten bliver behandlet, så den igen kan bevæge sig i alle kroppens led. Kan leddene ikke bevæge sig, bliver den rette muskulatur ikke udviklet, og din træning vil blot gøre problemet endnu mere omfattende. En hestefysioterapeut vil, udover at behandle hesten, kunne hjælpe med vejledning i forhold til den videre (gen)træning af hesten. Det vil være individuelt hvilket niveau den enkelte hest bør starte sin træning på igen, og derfor også individuelt, hvilke øvelser hesten har brug for.
  • Rideteknisk
    Rideteknisk bør du overveje, hvad der skal gøres noget anderledes. Er kravene for høje til hesten, i forhold til hvad dens krop rent styrkemæssigt egentlig kan klare? Hvilket niveau kan du starte med at ride den på, indtil den igen kan tage mere vægt på bagparten? Og hvad er du nødt til at have fokus på, indtil hesten er tilbage på rette vej igen? Du kan med stor sandsynlighed ikke selv give et svar på alle spørgsmålene. Det er derfor vigtigt at gøre brug af fysioterapeutens input og kombinere det med din træners viden og hjælp.
  • Sadlen
    Sadlen bør efterses, da denne i rigtig mange tilfælde er en medvirkende eller vedligeholdende faktor til problemet. Sørg for at sadelmageren ser dig ride i sadlen, så I er sikre på, hvordan sadlen ‘opfører’ sig på hesten i bevægelse.

    Det er vigtigt at indgå en dialog med sadelmageren om, at hesten er i en proces, hvor den vil ændres i sadellejet. Det kan være, at det kræver flere sadeltjek med kortere interval end normalvis. Lad din sadelmager vurdere hvornår sadlen bør efterses igen.

Har du brug for hjælp til at få din hest på rette vej igen, så står jeg klar til, i samarbejde med dig, at hjælpe din hest!

Læs mere om hvordan undersøgelse og behandling foregår.