Derfor behandler jeg ikke ryttere

Ryttertræning og rideanalyser til ryttere er på mange måder blevet mere populært. Og det er ikke uden grund, for rytteren udgør nemlig en vigtig brik i ekvipagen som helhed. Mange der kender min baggrund som autoriseret human fysioterapeut, spørger ind til om jeg også tilbyder rytterfysioterapi og træning – det gør jeg ikke, selvom det kan synes nærliggende at gøre.

Men hvorfor så det?

For mig handler det grundlæggende om fagligheden i det. Både mennesker og heste er to meget komplekse ting, når det kommer til krop og bevægelsesudfordringer.

Specialisering giver en dybere faglighed

Jeg kan nogle gange godt være fristet til, også at tilbyde rytterforløb, fordi jeg fra min uddannelse som human fysioterapeut, har kompetencerne til det og sagtens kan se ideen med det. Men jeg er stærkt overbevist om, at hestene (og rytterne) er bedst tjent med forløb hos specialiserede fagpersoner – det gælder sådan set alle typer af fagpersoner indenfor ridesporten.

Jeg kan umuligt tilbyde specialiseret viden og håndværk, ved både at arbejde med heste og menneske kroppe.

Hvis jeg bruger halvdelen af min tid på at behandle mennesker, og den anden halvdel til heste, så bliver jeg kun halvt så god til hestene, som hvis jeg havde arbejdet udelukkende med dem. Jeg kan ikke være fagligt tilfreds med, kun at tilbyde noget som er halvt så godt, som det kunne have været. Og slet ikke når man tænker på kompleksiteten i hestekroppen, og hvilken faglighed det egentlig kræver for at kunne hjælpe hestene videre.

Hestebevægelse er komplekst

Det at skulle identificere bevægeudfordringer, regne sammenhængene ud og samtidig også planlægge, udføre og evaluere på et behandlingsforløb for at afhjælpe problemerne i en given krop, kan i mange tilfælde være komplekst. Det gælder hos både mennesker såvel som heste.

Især arbejdet med hestene, stiller andre krav til fagligheden, end hvad man som fysioterapeut er ‘vant til’ at møde indenfor human fysioterapi.
Det, at hestene ikke har en verbal stemme på samme måde som en menneske har, og dermed ikke har samme mulighed for at udtrykke sig og give verbal information til fysioterapeuten, giver opgaven en helt anden sværhedsgrad. Det betyder nemlig at de informationer som er vigtige for at kunne lave en fysioterapeutisk udredning og -behandlingsplan, er nødt til at blive fundet på anden vis. Det stiller krav til nøjagtigheden i fysioterapeutens håndværk og faglighed, når det kommer til at kunne undersøge og teste hestens bevægelighed i kroppens væv.

Samtidig har hestene, til forskel fra mennesket, fire vægtbærende ben og er egentlig ikke designet til at gå til ridning, hvilket bestemt kun gør opgaven sværere – men også mere spændende at arbejde med.

“Hvis jeg bruger halvdelen af min tid på at behandle mennesker, og den anden halvdel til heste, så bliver jeg kun halvt så god til hestene, som hvis jeg havde arbejdet udelukkende med dem. Derfor er det kun heste – fuld tid!”

Det vil sige at hestene biomekanisk på mange måder rammer en helt anden kompleksitet, når det kommer til bevægemæssige udfordringer, end man ser hos mennesker. Skal man kunne give hesten velkvalificeret behandling, mener jeg at specialisering er en nødvendighed.
Det er også en af grundene til, at jeg er klart fortaler for, at hver hest bør have et tværfagligt team af hestefagpersoner tilknyttet, som kan samarbejde på tværs af fagligheder, med målet om en mere velfungerende hest.

Funktionen af hestens bagbensbevægelse er afhængig af rigtig mange forskellige parametre. Er der ikke balance mellem dem, kan det være medvirkende til at sætte hele bagparten ud af spil. Dét er en af de ting, som mange ryttere oplever konsekvenserne af, når deres heste siger fra.

Stadig fokus på rytterkroppen

Betyder det så, at jeg slet ikke overvejer rytterens indflydelse på hesten? Nej – selvfølgelig ikke. Det betyder blot, at det ikke er mig som undersøger, behandler og træningsvejleder dig som rytter.

Når hesten har udfordringer der kan være direkte relateret til din krop som rytter, vil du i stedet blive sendt videre til enten undervisere, der har specialiseret sig i det, eller de behandlende fysioterapeuter, osteopater eller kiropraktorer i dit område, som jeg eller andre ryttere har særlig god erfaring med.

Men det går også den anden vej rundt. Har man i en længere periode haft en markant skævhed hos hesten, er det ikke unormalt at du som rytter har kompenseret og tilpasset dig hestens bevægemønster, og derved fået skævheder og nedsat bevægelighed i din egen krop. Som en del af det fysioterapeutiske forløb med din hest, vil det derfor altid være med som en overvejelse, at du som rytter også skal have hjælp til behandling, træning eller undervisning med fokus på dit sæde og opstilling.