Indsunket og med huller bag skuldrene?

Mange heste er selvom de er i fuld træning, ‘indsunket’ bag skuldrene. De fleste hesteejere har allerede bemærket ‘hullet’ bag skulderbladet, og måske grublet over, hvorfor det ser sådan ud, og om det er normalt eller ikke. Jeg kan allerede afsløre at det ikke er sådan hesten bør se ud, men alligevel ser jeg det hos rigtig mange heste.

Det indsunkne område er et symptom på et problem, som langt de færreste er klar over, hvilken betydning har for deres hest.

Men hvor kommer problemet fra, og hvorfor er det så vigtigt, at du som rytter forholder dig til det?

Forpartens opbygning

For at forstå årsagen til de ‘indsunkne’ skuldre, er vi først nødt til at se lidt nærmere på, hvordan hesten rent anatomisk hænger sammen. Når man kigger på, hvordan hesten er opbygget, bliver de fleste overrasket over, at forbenet ikke har direkte knogle forbindelse til resten af kroppen. Hesten har nemlig ikke kravebenet som vi har, og forbenet er derfor fæstnet på kroppen via muskulatur som danner en muskelslynge. 

Muskelslyngen har både en stødabsorberende og en stabiliserende funktion. Det vil sige, at hesten har behov for både at have smidighed i området, men også muskulær stabilitet. Og netop fordi forbindelsen mellem forbenet og kroppen er muskulær, er det et område, vi skal være særligt opmærksomme på som ryttere i forhold til, hvordan vi påvirker det i træningen af hesten. Det har nemlig stor betydning for, om hesten går i korrekt selvbæring eller ej, og om den belaster sig selv ud i unødige skader.

Tegningen med to forparter illustrerer hestens bringe set forfra. De vandrette streger viser toppen af hestens skulderblad, og går ligeledes gennem skulderleddet. Som det ses på tegningen, er hesten tv. bredere i bringen og har løftet brystkassen og ryggen op mellem forbenene, hvorimod hesten th. hænger i sin muskelslynge, og har derfor ikke kroppen løftet op mellem forbenene.

Korrekt selvbæring sidder i muskelslyngen!

Vi ved det allesammen godt – vægten skal på bagparten!

Fra naturens side er hesten bygget med ca. 60% af sin vægt på forparten. Det er ret uhensigtsmæssigt, når nu vi gerne vil ride på hesten. Vi bidrager nemlig med yderligere vægt omkring forparten og det vil derfor gøre det svært for hesten, at bevæge sig på en måde der ikke slider på dens krop. Netop derfor er der i dressur, stort fokus på, at få hesten til at tage mere vægtbæring på bagparten end på forparten. For med en hest, som primært ‘går på forparten’, vil belastningen i forbenene være (for) stor, og risikoen for sene og belastningsskader markant øget.

“Det giver sig selv, at den slags styrke ikke kommer natten over. Det er en længere proces, som for alt i verden ikke må forhastes.”

For at hesten kan tage mere vægt på bagparten, kræver det først og fremmest, at den har styrken til, at kunne bære sit eget (meget tunge) hovede og hals. Samtidig skal slyngemuskulaturen styrkes så meget, at hele ribbenskassen løftes op mellem skulderbladene. Det baner vejen for, at bagbenene virkelig kan få lov til at producere kraft, og hesten kan arbejde bagfra. Det giver en hest med afskub, som samtidig formår at være ‘op ad bakke’, i og med den har løftet sig i forparten.

Det giver sig selv, at den slags styrke ikke kommer natten over. Det er en længere proces, der tager tid og som for alt i verden ikke må forhastes. Det vil derfor være naturligt for den unge hest, at den i starten af sin karriere som ridehest, vil bevæge sig med mere vægt på parten end bagparten. Det vil den gøre indtil den har opnået tilstrækkelig styrke til, at kunne løfte sig i muskelslyngen, og ‘sætte sig’ mere på bagbenene. 

Spot den svage muskelslynge!

I mit arbejde som hestefysioterapeut, møder jeg rigtig mange heste, som til trods for, at de er i fuld træning og ikke er på begynderniveau, stadig ikke har løftet sig i muskelslyngen, i den grad som de burde. 

Når hesten er svag og mangler styrke og stabilitet i slyngemuskulaturen, vil det påvirke dens kropsholdning tydeligt. Problemet er kendetegnet ved at hesten er indsunket og har et indhug bag skuldrene. ‘Hullet’ kommer fordi hestens ribbenskasse er skubbet frem mellem forbenene – altså fordi den har en stor del af sin vægt på forparten. Det vil sige, at de muskler, som skal sørge for at ribbenskassen løftes op mellem forbenene ikke aktiveres tilstrækkeligt.

Desværre er langt de færreste ryttere klar over, at det indsunkne område bag skuldrene, er et tegn på, at hesten ikke arbejder i korrekt selvbæring. Rigtigt mange heste ser nemlig sådan ud, og så kan det hurtigt blive ‘normalt’, selvom det ikke er sådan hesten bør se ud. 

Venstre: Hesten hænger i sin muskelslynge. Højre: Samme hest, men nu med aktiverering af muskulaturen som gør, at den løfter sig i thoraxslyngen.

Andre fællestræk for forpartsheste

Har man en hest, som over en længere periode ikke har løftet sig tilstrækkeligt i muskelslyngen, ift det træningsniveau den går øvelser på, vil der pga. kompensationer, opstå sekundære problemer og dermed andre tegn på, at hesten ikke er tilstrækkeligt på bagparten.

Når man ser på hesten muskelmæssigt, vil halsen ofte mangle fylde øverst og indikere, at hesten ikke har brugt overlinjen optimalt. Bagparten er måske lidt kantet og muskelfattig. Muskulaturen på hestens baglår er stor og meget udviklet, fordi den kompenserer for den manglende muskelmasse og bevægelighed andre steder i kroppen. Hesten vil typisk få en kropsholdning, hvor ryggen hænger og ser stram og muskelfattig ud, mens hestens mave får et ‘vommet look’, fordi mavemusklerne ikke aktiveres alverden.

Hesten vil altså være i en tilstand, hvor de ikke rigtig kan bryde cirklen, og begynde at bevæge sig korrekt af sig selv. Den har derfor behov for hjælp, for at komme på rette vej igen.

Rent bevægemæssigt har ‘forparts hestene’ selvfølgelig også noget til fælles. Udover at hænge i muskelslyngen, oplever jeg at de i høj grad låste og ubevægelige i deres ryg og bagpart. De vil derfor have problemer med, at kunne aktivere deres mave og slyngemuskulatur, og dermed heller ikke kunne løfte ryg og brystkassen op. Det vil sige, at hesten primært bevæger sig med en sænket ryg, der ikke har mulighed for at svinge optimalt og deraf heller ikke muligheden for, at lade kraften fra bagparten kommer videre gennem kroppen.

Udover at det er alt det modsatte af, hvad vi har brug for i ridning, så vil en hestekrop i den tilstand også skabe flere nye problemer andre steder i kroppen i et forsøg på alligevel, at klare de opgaver vi stiller hesten.

Hesten vil altså være i en tilstand, hvor den ikke rigtigt kan bryde cirklen, og begynde at bevæge sig korrekt af sig selv. Den har derfor brug for hjælp, for at komme på rette vej igen. Men inden du træner på livet løs, så sørg for, at hestens krop har de rette forudsætninger for, at tage imod den træning du giver den.

Hvis ikke der er fuld og fri led-bevægelighed, så vil muskulaturen ikke kunne aktiveres korrekt, og din træning vil derfor ikke give den ønskede effekt. I værste fald risikerer du at skabe yderligere belastning, og deraf overbelastningsskader.

Hænger din hest i muskelslyngen?

Så bestil tid til en grundig undersøgelse og behandling og lad os sammen få den hjulpet på rette vej igen.

Bestil tid

Vil du vide mere om, hvorfor problemet opstår og hvad du kan gøre ved det?

Så tilmeld dig nyhedsbrevet under, og få besked når det næste blogindlæg kommer online (.. det er liiige på trapperne).