Låsninger

Låste og ubevægelige led er desværre hverdag for mange heste. De fleste har selv oplevet en ‘låst’ hest, eller hørt andre i stalden tale om låsninger. Men hvad er en låsning egentlig, og hvilken betydning har det for din hest, hvis den har låsninger i sin krop?

Sådan opstår låsninger

Der er tale om ‘låsninger’ når hesten mister noget eller hele dets bevægemulighed af et eller flere led.

Hestens led er omgivet af muskulatur, som sørger for at bevæge og stabilisere omkring leddet. Bevægelse skabes ved, at musklen skiftevis forkorter og forlænger sig. Musklerne som sidder tæt ved leddene er rigt forsynet på nerver og receptorer, som konstant måler musklens længde, og sørger for leddets bevægemuligheder.

Når hesten over en længere periode belaster sin krop uhensigtsmæssigt, eller udsættes for en pludselig og hård bevægelse, vil musklerne omkring leddet reagere med en automatisk beskyttelsesmekanisme. For at passe på leddet trækker muskulaturen sig så kraftigt sammen, at leddet imobiliseres – dvs. at leddet fikseres i en stiv position, hvor det ikke kan bevæge sig fuldt ud. Muskulaturens sammentrækning vil pga. beskyttelsesmekanismen fortsætte, og leddet forbliver ‘låst’, indtil det evt. behandles (1, 2).

”Det er en udbredt myte at leddet er ‘gået af led’ – det er vigtigt at pointere at det er det ikke! Leddet er ‘blot’ fikseret i en bestemt position via en kraftig muskelsammentrækning”

Nye og gamle låsninger

I det akutte stadie af låsningen, vil den kraftige muskelspænding være smertefuld for hesten, da muskulaturen ikke længere er optimalt forsynet med blod og dermed ilt.

Når hesten har haft låsningen i længere tid, vil kroppen blive påvirket af den manglede bevægelse. Som resultat vil vævet i hele hestens krop blive påvirket på en uhensigtsmæssig måde. Overordnet set vil der opstå spænding i vævet, der virker som et stramt korset for hesten. Det giver ikke kun problemer med nedsat elasticitet og bevægelse i kroppen, men også nedsat tilførsel af blod, mineral- og næringsstoffer til leddet. Det gør, at der som følge af langvarige låsninger, kan opstå slid i hestens led – også kaldet artrose (2). 

Derudover vil musklerne begynde at svinde ind i de områder som ikke bliver brugt og blive hårde, spændte og overudviklede i de områder som er kommet på overarbejde. Når hesten er i denne tilstand, vil det forårsage en stor belastning på især leddene, men også i resten af dens krop, hvor nye problemer opstår.

Kompensationer og nye problemer

Når et led er forhindret i at bevæge sig, må et andet tage over. Og det er netop her, at kompensationer og starten på en ny overbelastning begynder.

Du har netop læst at uhensigtsmæssig belastning af hestens krop skaber låsninger. Så kan du nok regne ud, at når hesten begynder at kompensere i kroppen, vil det skabe nye låsninger andre steder igen og igen, indtil problemet er løst.

‘’’Låsninger giver vores heste et uhensigtsmæssigt bevægemønster og forhindrer dem i at kunne udføre de bevægelser, som vi beder dem om, på en måde som er sund for deres krop’’

Mange oplever, at fornemmelsen af at hesten bliver stiv og låst, kommer snigende – Dét er der en helt særlig forklaring på; ved mindre låsninger kan hestens krop kompensere, og symptomerne vil oftest være små og dermed lette at overse som rytter. Så snart hesten er ramt i flere områder af kroppen, eller af en større låsning, vil symptomerne ligeledes blive mere tydelige og tiltagende og derved også nemmere at opdage.

Hele hesten hænger sammen. Problemer ét sted, vil hurtigt sprede sig videre.

Hvordan ved du om din hest er låst?

Når din hest har låsninger i sin krop, vil det oftest komme til udtryk i ridningen. Desværre er de færreste klar over symptomerne, som i mange tilfælde istedet tillægges frækhed. Ændret adfærd er en af de første tegn på, at hesten har problemer i sin krop. Når din hest pludselig ikke længere vil eller kan lave de øvelser, du beder den om, så skal alarmklokkerne ringe.

Derudover er der nogle symptomer du kan holde øje med, som alle kan være en indikation på låsninger i hestens krop. Hesten:

  • Er stiv på den ene volte
  • Kan ikke bøje halsen lige meget på hver side
  • Går uens med benene – har svært ved at træde ind under sig
  • Skyder bagparten ind/ud i volten
  • Tager ikke korrekt bæring
  • Er tung på tøjlen
  • Vil ikke springe an i galop eller galoppere igennem
  • Uforklarlige haltheder

Låsninger kan ikke rides væk

Det er desværre en almen opfattelse, at hestens låsninger kan rides helt væk – det kan de ikke. Man vil istedet, i forsøget på at ride dem væk, få opbygget endnu flere kompensationer, mere spænding, overbelastning og nye låsninger. Det er her, at ridningen virkelig går i hårknude og bliver til en ‘kamp med hesten’.

For at få bugt med låsningerne skal hesten behandles. Massage vil pga. den automatiske beskyttelsemekanisme, som får musklen til at stå sammentrukket, ikke være tilstrækkelig behandling af problemet, og vil kun kunne give en kortvarig lindring. Det er i stedet nødvendigt at arbejde osteopatisk eller kiropraktisk med både led, muskler og fascia (1,2).

Den rehabiliterende træning kan eksempelvis være longering med bomme.

Det er essentielt at hele hestens krop undersøges

Som du har læst tidligere, vil én låsning hurtigt blive til flere. Får man ikke alle fjernet, vil hestens problem ikke være helt løst, og det vil kun være et spørgsmål om tid, inden den igen er i udu eller får en overbelastningsskade. Netop derfor er det vigtigt, at hele kroppen undersøges og behandles om nødvendigt.

Jeg oplever aldrig, at hesten kun har problemer i ét område af sin krop. Ofte gemmer der sig små bevægeindskrænkninger rundt omkring i kroppen, som endnu ikke er synlige i hestens måde at bevæge sig på, men som er vigtige at få med, for at hesten igen kan blive fuldt velfungerende.

Hvad så nu?

Efter hestens krop er behandlet og fri for låsninger, er det vigtigt at arbejde videre med kroppen via træning tilpasset den enkelte hest. Når hesten har mistet muskelmasse og fået ændret sin kropsholdning pga. låsninger, er det nødvendigt, at den bliver (genop)trænet, indtil den igen har rette styrke og stabilitet i kroppen.

‘’Det er vigtigt både at få arbejdet med årsagen til problemet, symptomerne og de aftryk det har givet rundt omkring i hestens krop’’

I nogle tilfælde er det nødvendigt, at hesten for en periode ikke har rytter på, men istedet trænes fra jorden via longe-arbejde. Hvis hestens kropsholdning ikke forbedres, vil det være et spørgsmål om tid før nye låsninger opstår, fordi hesten stadig vil bevæge sig uhensigtsmæssigt.

Jeg giver altid hesteejeren vejledning i, hvordan det næste skridt i hestens forløb bør foregår, for at undgå at den falder tilbage i sin problematik. Det kræver nogle gange, at andre hestefagpersoner kommer ind over. Det kan være, at sadlen skal tjekkes hos en sadelmager, eller tænderne skal en tur forbi en tandlægen, før der er ryddet helt op i hestens krop.

(1) Sachs 2011
(2) Kleven 2011