Om mig

Jeg brænder for at hjælpe din hest

Min baggrund

Jeg er autoriseret fysioterapeut med en speciel efteruddannelse indenfor hestefysioterapi og -osteopati. Heste har fascineret mig så længe jeg husker og siden jeg som 4 årig fik jeg lov at gå til ridning, har mit hjerte været tabt til hestens væsen. Min fascination og nysgerrighed for hesten og kroppen i bevægelse, har ført mig til arbejdet som hestefysioterapeut.

Faglighed er vigtigt

Forud for min uddannelse som fysioterapeut, begyndte jeg at interessere mig for behandling af heste, og deltog i en del kurser. Som nørd helt ud til fingerspidserne, stod det dog hurtigt klart, at weekendkurser ikke nok. Så der måtte mere viden til, og jeg startede derfor på fysioterapeutuddannelsen til mennesker, med målet om at arbejde videre med heste. Her var jeg knap færdiguddannet, før jeg var igang på efteruddannelsen til hestefysioterapeut. En vej med i alt 5 års uddannelse, som har givet et solidt fundament af faglig og praksis viden indenfor fysioterapien.

Jeg tror på at man kun bliver virkelig god til noget, hvis man praktiserer det mange gange dagligt – netop derfor arbejder jeg fuldtid udelukkende med behandling af heste. Når jeg ikke behandler heste, bruger jeg tiden på at holde mig teoretisk og praktisk opdateret indenfor mit fag i form af kurser, litteratur mv.

I øjeblikket er jeg igang med en 2-årig efteruddannelse indenfor hesteosteopati på The Vluggen Institute of Equine Osteopathy i Tyskland. Skolen er en af de mest anerkendte i verden af sin slags, og byder blandt andet på muligheden for at lære af nogle af de dygtigste hesteosteopater.

Ydmyghed for faggrænser

For mig er det at være fagligt dygtig, også at kende og erkende sin faggrænse. Jeg er meget ydmyg overfor mit og mine samarbejdspartneres fag, og ved at vi hver især er bedst til det vi er uddannet indenfor. Derfor vil du som kunde opleve at jeg henviser dig videre til andre fagfolk indenfor hesteverdenen, hvis jeg vurderer at hesten har et problem som ligger udenfor min faglighed. Det kan eksempelvis være at sadelmageren, dyrlægen eller tandlægen skal ind over som supplement eller før min behandling af hesten.

Læs mere om behandling

Vidste du at “Hestefysioterapeut’’ ikke er en beskyttet titel? Det betyder at alle og enhver kan kalde sig det, uden at have en baggrund som fysioterapeut.

Kig efter Danske hestefysioterapeuters logo – så er du sikret at få en behandler, som er autoriseret fysioterapeut.

Bestil tid