Referencer

Det siger mine kunder

Udtalelser fra mine kunder

Jeg behandler alle slags heste; sports-, avls- og hyggeheste. Læs mine kunders erfaringer og oplevelser med min behandling af deres heste.

''Det går rigtigt godt med Cæsar og man kan mærke stor forskel på ham i ridning, kun til det bedre.
Han er blevet meget mere løsnet op og smidig.
Han har igen fået nemmer ved at lave side bevægelser, og får bagparten meget mere med.

Det er altid bare så skønt når du har været der, man kan altid mærke en positiv forandring.
Mange tak for din store hjælp igen igen''

Marianne Smedegaard
Ejer af ''Cæsar''

''Efter besøg af Jennie til begge mine drenge, er der sket sindssygt meget. Min gamle dressurmusse er blevet gladere og blevet væsentlig bedre gående. Han skridter pludselig over sit eget spor, i trav har han fået mere frihed i skuldrene og aktive bagben, i galoppen har jeg ikke længere fornemmelsen af at han bliver 4 taktet, hvilket var meget udpræget i højre galop før. Samtidig har han fået mere op af bakke tendens.

Den unge har bøvlet med gjordkrampe i flere år. Hvilket altid er værst når han har stået stille. Fra første besøg, til andet besøg har han sammenlagt ikke været igang i halvanden måned, men der har intet problem været med gjordkrampen.

Det er første gang jeg oplever der intet har været. Samtidig plejer han at være en smule uren på højre forben pga låst skulder, det har jeg heller ikke set noget af siden Jennie's første besøg. Gangarterne udvikler sig ligeledes meget positivt. Det er som om hans bagben kan lukkes mere i haserne og på den måde kommer der mere op af bakke tendens i både trav og galop, med frihed i skuldrene. Det er en sand fornøjelse at se udviklingen af mine drenge.

Jeg har samtidig lært afsindig meget på de 2 besøg, da der bliver fortalt og forklaret. Det er super fedt og det har været en fornøjelse at se den tålmodighed og forståelse Jennie har med og for hestene. De største anbefalinger herfra''

Camilla Buch
Ejer af ''Steady star'' & ''Casanova''

''Jennie har hjulpet mig og min hoppe plag, efter at vi har bøvlet med bla. ændring i adfærd og smerter, som følge af flere låsninger i kroppen. Jennie er helt fantastisk og hendes rolige og varme væsen får en til at føle sig helt tryg. Hun er helt enormt dygtig, men formår stadig at have mig som ejer med i processen.

Jeg har fået en energisk og tilstedeværende hoppe tilbage, i kraft af Jennie's kyndige hænder og jeg vil stærkt anbefale Jennie til de, som har brug for en fagperson med hjertet det rette sted!''

Lisa Lambek
Ejer af ''Mon Cheri''

''Jeg kan varmt anbefale Jennie til ens heste. Hun har været hos mig og haft behandlet min unghest på 2,5 og min hest på 16 år. Hun tager sig god tid og lytter til hesten og gør det i dens tempo. Hun er god til at fortælle hvad hun gør og hvad hun finder.

Min hoppe Vlorett på 16 var totalt låst i lænd og ryggen. Hun har været utrolig anspændt og meget svaj rygget at se på og gik rigtig meget på forparten. Allerede efter første behandling kunne man se en stor forskel hen over ryggen og Vlorett blev meget mere afslappet af ride.
Jeg og hestene ser frem til mere samarbejde med Jennie i fremtiden''

Marie Ravn
Ejer af ''Vlorett''

''Jennie var ude og se min hest, da den sagde "klunk" i hoften. Hun fandt hurtigt ud af hvad problemet var og hvorfor den ikke gik som den skulle. Derudover gennemgik hun hesten fra top til tå, hvor hun var meget omhyggelig med at forklare sig, så jeg også var klar over hvad hun fandt/rettede. Hun brugte den tid der var nødvendig for at hesten følte sig tryg ved hende og der var derfor en god atmosfære.

Jennie får klart mine aller varmeste anbefalinger. Man skal lede længe efter en så dygtig, tålmodig og professionel behandler''

Lisa Hansen
Ejer af ''Carisma''

''Jeg vil give de varmeste anbefalinger til Jennie. Hun guider og behandler ud fra den enkelte hest og rytter, og jeg følte mig 100 % tryg hele vejen. Hun har hjulpet min haflinger hoppe med låsninger i bagparten, som gjorde galoppen ekstra svær.

Jennie har givet nyttige træningstips og efter 2 behandlinger og et par måneders arbejde med grundlæggende muskler, så kan jeg tydeligt mærke forskel. Af hjertet tak fra Joan og haflingeren Sille''

Joan Thorup
Ejer af ''Sille''

"Jeg kan kun tilslutte mig de rosende ord, du får efter dine besøg!! Det er bare tip-top i orden det du laver! Og det vigtigste; du kommer kun når hesten har brug for det, og er ikke en grisk pengemaskine, der behandler unødvendigt. Tommel-op x 100."

Sandra Fredensborg
Ejer af "Flipi"

"Tusind tak for behandlingen af Sahara igår, hun er en meget gladere hest i dag. Jeg har haft hende inde 2 gang i dag af ca. 30 min. af gangen. Hun står på begge bagben med lige meget vægt. Jeg er så glad! Hygge massage i formiddags og 20 min. skridt tur her til aften - hun bevæger sig så meget bedre! Tusind tak for dit trylleri''

Signe Laybourn
Ejer af "Sahara"

"Jennie kom ud til min vallak fordi, han vred rundt på vores ridebane og blev derfor uren på bagparten. Det viste sig han havde en låsning og noget i hoften. Efter én behandling af Jennie går han allerede meget bedre bagtil og har fået en lækker gangart.
Jeg er fuldt ud tilfreds med Jennie og kan klart anbefale hende! Hun er så grundig og tog 1,5 times behandling på min hest, og han blev ordnet fra top til tå bogstavelig talt.

Under behandlingen er kommunikationen i orden, og hun forklarer alt hvad hun laver på ens hest, så man forstår det hele. Hilsen en meget tilfreds hesteejer."

Didde Hansen
Ejer af "Lux"

"Så har min smukke Flauta idag haft besøg af Jennie. Så nu er hun klar til at starte genoptræning, så hun igen kan komme på rideture. Tak til Jennie - som altid har du gjort det fantastisk og Flauta elsker dig både fordi hendes krop har det godt, men nok mest fordi du gav hende franskbrød, da du skulle vise en af øvelserne vi skal lave ;-)

Jennie kan varmt anbefales til alle med hest!"

Katja Kjær
Ejer af "Flauta"

"Klar anbefaling. Vi kan helt klart anbefale Jennie hun har behandlet min Pony Check-in. Jennie er temmelig omhyggelig i sit arbejde og samtidig er hun også meget god til at forklare, hvad hun gør.

Min pony havde nogle låsninger omme på hans bagpart, som gjorde at han ikke rigtig ville runde sig til venstre volte, men efter Jennie har været der to gange har jeg fået en hel ny Pony ud af det. Det er så fantastisk at se hvad hun har gjort, ved ham. Jeg beundrer virkelig, hvad hun kan gøre, og lige nu ser jeg virkelig op til, at blive det samme som Jennie er."

Liane og Malene Pelle
Ejer af "Check-in"

''Jeg er så taknemmelig! Uden din udrykning Jennie, og din yderst profesionelle tilgang til den hysteriske mor her, var Touch formentlig stadig ikke glad for ridningen!

Nu er hun fremadgående og glad og bruger atter sin krop som vi kender hende. Efter 2. Behandling clearede du hende og det har jeg også stor respekt for. Du behandler når det er nødvendigt, men er også ærlig når behandlingen er færdiggjort.

Tak Jennie! Du er en del af vores staldapotek fremover!''

Marianne og Emilie Bækgaard
Ejere af '' Don't Touch''

''Tusind tak for en dejlig behandling forleden. Jeg har nu en super afslappet hest, som det virker til har haft stor glæde af dit besøg og der bliver løbet igennem på marken nu. Jeg vil til enhver tid anbefale dig til andre''

Trine Roelsen
Ejer af ''Bella''

Efter en periode hvor Max var voldsomt halt på grund af en hovbyld, har han fået 3 behandlinger af Jennie, og det var en god beslutning. Ikke nok med at vi fik løst problemerne efter haltheden, men Max er også blevet mere smidig end nogensinde før. Der har været en tydelig forskel at mærke efter hver behandling.

Jennie er grundig og omhyggelig i sit arbejde, og samtidig er hun meget forklarende om de ting, hun finder og den behandling, hun udfører. Det har været en ubetinget god oplevelse for både Max og jeg at have besøg af Jennie. Jeg vil ikke tøve et øjeblik med at tilkalde Jennie igen, hvis behovet opstår. Jeg har anbefalet Jennie på det varmeste overfor andre ryttere i stalden, og hun har efterhånden en fast kundekreds hos os.

Maibritt Helbo Møller
Ejer af ''Max''

"Jeg har været super glad for Jennie’s 2 behandlinger af Aja. Før hun blev behandlet i hals og lænden, bukkede hun mellem 20-50 gange på 1 time når jeg red hende. Især i galop og anspring på venstre side og hun ville ikke stilles til højre. Nu er det meget sjældent at hun laver nogle bukkespring når hun går og der er ingen problemer mere, med at stille hende til højre. Mange tak for den store hjælp."

Pia Thomsen
Ejer af ''Aja El Karmdal''

"Vi kan varmt anbefale Jennie. Hun har behandlet vores top springpony flere gange. Vi mærker altid en positiv forskel efter behandlingerne. Vores pony er blevet løsnet gevaldigt meget op i kroppen, som vi tydeligt ser når han springer. Efter som at vores pony har været stiv i højre side, er der nærmest intet at sætte en finger på efter behandlingerne! Jennie tager sig altid god tid, som gør det hele mere oprigtigt. Ikke andet end ros her fra."

Malene & Matilde Beiter
Ejer af "Boom Time"
Mie H. Iversen og hesten Alpha de jeu

"Jeg ville sikre mig, at alt var ok med min hest Alpha. Behandlingerne har givet ham meget større frihed, og han har lettere ved øvelserne nu.

Oplevelsen har været god og der var meget forklaring, da Jennie var igang med ham. Der blev lyttet og taget notater til, hvad vi havde at fortælle."

Mie H. Iversen
Ejer af "Alpha de jeu"
Irene Stenger og datteren Melanie med hesten Dijoy til ridestævne

"Vores pony væltede bagover med en anden rytter. Efter ca ti dage begyndte den at blive underlig, hun var sur, sparkede bagud efter schenklerne og ville ikke gå frem og stod og små-hoppede. Jeg tænkte, at hun måtte have fået ondt efter faldet.

Jennie kom, og hun fandt en masse låsninger på Dijoy, og et ribben som havde forskubbet sig ud af. Efter behandlingen er Dijoy kommet godt i gang og er blevet en hel anden pony takket være Jennie. Måneden efter kom Jennie igen og fik rettet op på det sidste.

Dijoy har været til stævne igen og debuterede med 76% i en LD 1, og hun har bare været så fin og har ikke ondt mere. Hun virker glad, og vi kan både ride med schenkler og det hele igen.

Jeg må sige problematikken er løst til UG. Jennie er virkelig rar at være sammen med. Vi snakker, og jeg får svar på alt, jeg spørger om, og hun viser os de steder Dijoy havde ondt, som hun fik løst. Hun arbejder virkelig fantastisk med Dijoy og har endda tid til at vise min datter nogle øvelser med ponyen i ridehallen. Jeg kan kun anbefale Jennie til hver og en. Brug hende - hun er fantastisk."

Irene Stenger og Melanie
Ejere af "Dijoy"
Heidi Gyldenvang med hesten Bastian til springstævne

"Min hest havde over en længere periode, været stiv og kort i bevægelsen både under rytter og i det fri. Under ridning i galop føltes han skæv. Han var bestemt heller ikke meget for at bøje sig i ridningen, eller rettere så kunne han ikke rigtig

Da jeg på forhånd vidste at alm massage ikke var nok til at afhjælpe ham, måtte jeg have fat på en fysioterapeut. Jeg fik kontakt til Jennie, og det har jeg i dén grad ikke fortrudt. Det var rigtig spændende at følge med i behandlingen, og Jennie var super god til at fortælle om hver en ting hun gjorde og hvorfor og hvordan kroppen på hesten reagere osv. Jeg var rigtig glad for at være så meget inddraget og blive lyttet til. Bastian fik behandling 2 gange og er nu færdigbehandlet og er i genoptræning, som går over alt forventning. Jeg kunne ikke være mere tilfreds for hele forløbet."

Heidi Gyldenvang
Ejer af "Bastian"
Hesten Valbjørn med ejeren Gerd Forssling

"Jeg ville gerne have tjekket om der kunne være en årsag til, at min hest nemt bliver nervøs, specielt når han skal i trailer. Min hest følte sig rigtig godt tilpas under hele behandlingen, og sjovt hvordan han responderede ved at smaske og pruste- også selvom flere af hans led kom helt ud i yderstillinger.

Jennie er rigtig god til at forklare og meddindrage. Interessant at se hvordan bækkenet rettede sig. Jeg kan varmt anbefale Jennies fys-behandling - gør godt for hest og ejer."

Gerd Forssling
Ejer af "Valbjørn"
Hesten Queen med ejeren Michelle Møller

"Ringende til Jennie fordi jeg oplevede pludselig ændret adfærd under ridning. Jeg synes hesten fik en god og grundig behandling, og der var god kommunikation mellem mig og Jennie under behandlingen, så jeg hele tiden vidste hvad der foregik og hvorfor.

Efter endt behandling føler jeg, at hesten er blevet løsere samt har ændret humør/adfærd igen."

Michelle Møller
Ejer af "Queen"
Hesten Louis med ejeren Mia Bertelsen

“Louis skulle behandles fordi han har hoppet over forbommen i en trailer og endte med at lande på ryggen. Han gik også at rystede med hovedet MEGET voldsomt hele tiden, og jeg havde læst det kunne skyldes spændinger.

Efter én behandling er han næsten holdt helt op med at ryste på hovedet og virker til at have det meget bedre! Han er ikke længere ved at slå hovedet ind i mig under træning.

Mht. til kommunikationen så er jeg en rigtig nørd når det gælder heste, og Jennie er SÅ fantastisk til at forklare og svare på hvad end spørgsmål man lige har. Der bliver forklaret hvordan og hvad der sker når hun løsner op de forskellige steder! Det er så dejligt at man kan følge med og kan forstå hvorfor og hvad der sker :-)”

Mia Bertelsen
Ejer af “Louis”
Hesten Macco med ejeren Cæcilie Fokdal

“Macco var låst i krydset i ryggen, som gjorde ham halt og ikke rent gående. Efter behandlingen var alt i skønneste orden. Kommunikationen var helt perfekt. Der blev fortalt hvorfor og hvordan. Man var helt tryg hele vejen igennem."

Cæcilie Fokdal
Ejer af "Macco"
Elevponyen Melanie

"Elevponyen Melanie siger tusinde tak for behandling. Hun var i dag med på en lille skridttur i skoven, og jeg måtte flere gange bremse hende, fordi hun ellers ville overhale de store heste. Normalt går melanie bagerst, og hun plejer ikke engang at kunne følge med ponyerne på tur, så det var SÅ dejligt at se.

Desuden kunne hendes baghove i dag træde helt op i forhovenes spor, hvilket vil sige, at hun har fået en overtrædning på ca. 5-7 cm mere end normalt. Hun er overhovedet ikke længere sur, når hun skal have sadel på eller spændt gjord efter. Så vi håber, at vores søde elevpony bliver ved med at være så frisk og glad."

Camilla Mikkelsen
Elevponyen "Melanie"
Hesten Larus med ejeren Chalott Jakobsen på ridetur

"Lárus blev checket da han begyndte tilridning/ryttertilvæning for ca 6 måneder siden. Jeg kontaktede Jennie igen for et check, for at sikre at musklerne udvikler sig korrekt. 

Han er 5 gænger og kludrer og skifter meget i gangarterne når vi er oppe over skridt. Efter behandlingen kan han holde samme gangart over længere strækninger. Så selvom der ikke var noget af stor betydning der blev rettet på ham, kan jeg alligevel mærke, at det har hjulpet meget i den daglige ridning''

Jennie er god til at forklare, hvad hun laver med hesten og hvorfor. Det bliver fortalt på et niveau, som er nemt at forstå, når man ikke selv har helt styr på hvilke muskler og knogler der hænger sammen og hvilken indvirkning de har på hesten.

Jeg er meget tilfreds og vil bestemt benytte Jennie igen til check af hesten."

Chalott Jakobsen
Ejer af "Lárus"
Hesten Plet med ejeren Sanne Overgaard

"Plet er blevet meget løsere og en meget gladere hest."

Sanne Overgaard
Elevponyen "Plet"
Elevponyen Diego

"Diego lægger sig meget længere ud i halsen og får ryggen op. Og han kan nu runde sig til venstre. Diego fik ordnet tænderne efter behandling, og han har helt andre øjne nu."

Sanne Overgaard
Elevponyen "Diego"
Bestil tid